• Friday July 30,2021

Biogeokemiske cykler

Vi forklarer dig, hvad der er de biogeokemiske cyklusser eller stofcykler, og hvilke typer der findes. Kulstof-, fosfor- og nitrogencyklus.

Biogeokemiske cyklusser er kredsløb for forskydning af stof.
  1. Hvad er biogeokemiske cyklusser?

Det er kendt som biogeokemiske cyklusser eller kredsløb af stof til kredsløbene for udveksling af kemiske elementer mellem levende væsener og det omgivende miljø gennem en række transportprocesser, produktion og nedbrydning n. Dets navn kommer fra de græske præfikser bio, vida, og geo, tierra .

I de biogeokemiske cyklusser er der både forskellige former for liv (plante, dyr, mikroskopisk osv.) Såvel som uorganiske naturlige elementer (regn, vind osv.). De består af evigvarende forskydninger af stof fra det ene omfang til det andet, hvilket muliggør genanvendelse af de næringsstoffer, der er tilgængelige i biosfæren.

Ved næringsstoffer henviser vi til alle de elementer eller molekyler, hvis tilstedeværelse i et levende væsenes organisme er uundværlig for kontinuiteten i dets eksistens og reproduktionen af ​​dens arter. Det er normalt mellem 31 og 40 forskellige kemiske elementer, afhængigt af arten, og er nødvendigt i forskellige proportioner. Disse næringsstoffer kan være af to typer:

  • Makronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen i dens forskellige forbindelser udgør omkring 95% af massen af ​​alle levende organismer, såsom kulstof, ilt, brint, nitrogen, svovl, calcium osv.
  • Mikronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen af ​​levende væsener er uundværlig, men mindretal, nogle gange blot spor af dem, såsom jern, kobber, zink, klor, jod.

De biogeokemiske cyklusser varierer afhængigt af det involverede elements egenskaber og involverer derfor også forskellige livsformer.

  1. Typer af biogeokemiske cyklusser

Der er to typer biogeokemisk cyklus:

  • Hydrologisk. De, i hvilke vandcyklussen eller den hydrologiske cyklus griber ind, fungerer som et transportmiddel for elementerne fra et sted til et andet. Selve vandcyklussen kan naturligvis indgå i denne kategori.
  • Gasformig. De, hvor atmosfæren griber ind for at transportere de kemiske elementer i cyklussen, såsom nitrogencyklus.
  • Sedimentær . De, i hvilke transporten af ​​det kemiske element gives ved sedimentation, det vil sige ved dets langsomme ophobning og udveksling i jordskorpen, såsom kulstofcyklussen.
  1. Betydningen af ​​biogeokemiske cyklusser

Da vores planet er et lukket system, hvorfra stof ikke kommer ud (og til en vis grad ikke kommer ind i det heller), er det vigtigt, at vitale kemiske elementer genanvendes, ellers ville de blive udtømt og med dem muligheden for et bæredygtigt liv.

I den forstand er de biogeokemiske cyklusser de forskellige mekanismer, som naturen har til at cirkulere sagen om nogle levende væsener til andre, hvilket tillader, at en vis margin altid er tilgængelig.

Ingen af ​​de næringsstoffer, som et levende væsen kræver, vil være inde i det for evigt, og til sidst skal det returneres til miljøet, så de kan genbruges af andre.

  1. Kvælstofcyklus

Kvælstofcyklussen er central, fordi den danner mange biomolekyler.

En af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, hvor prokaryote mikroorganismer (bakterier) og planter fikserer kvælstof i deres kroppe, en af ​​de største gasser i atmosfæren. Det er vigtigt for forskellige dyrekropsforbindelser, herunder mennesker.

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Visse bakterier fikserer i deres krop det luftformige nitrogen (N 2 ) i atmosfæren og danner med sig organiske molekyler, der kan bruges af planter, såsom ammoniak (NH3) . ).
  • Planter drager fordel af disse nitrogenmolekyler og transmitterer dem gennem deres væv til urteagtige dyr, og disse gennem deres væv til kødædende dyr, og Disse til deres rovdyr langs trafikkæden.
  • Til sidst returnerer levende ting nitrogen til jorden, enten gennem urin (rig på ammoniak), eller når de dør og nedbrydes af bakterier, der fikserer de nitrogenrige molekyler frigiver nitrogen i atmosfæren igen i gasform.

Mere i: Kvælstofcyklus

  1. Kulstofcyklus

Kulstofcyklussen er den vigtigste, fordi alle organismer indeholder kulstof.

Kulstofcyklussen er den vigtigste og mest komplekse af biogeokemiske cyklusser, da al kendt levetid er sammensat uden undtagelse af forbindelser, der stammer fra dette element. Derudover involverer denne cyklus de vigtigste metabolske processer hos planter og dyr: fotosyntese og respiration .

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Atmosfæren er sammensat af en betydelig mængde kuldioxid (CO 2 ). Planterne og algene fanger det og omdanner det til sukkerarter (glukose) ved hjælp af fotosyntesen ved hjælp af solenergi til det. Således får de energi og kan vokse. Til gengæld frigiver de ilt (O 2 ) til atmosfæren.
  • Ud over at få ilt under deres vejrtrækningsprocesser får dyr adgang til kulstof fra plantevæv for igen at vokse og formere sig. Men både dyr og planter, når de dør, giver jorden kulstof i deres kroppe, som gennem sedimentære processer (især i havbunden, hvor kulstoffet også opløses i vandet ) omdanner den til forskellige fossiler og mineraler.
  • Kulstof i dens fossile eller mineraltilstand kan vare millioner af år under jordskorpen og gennemgå transformationer, der kaster materien lige så forskelligt som mineralsk kul, olie eller diamanter. Denne sag kommer igen på grund af erosion, udbrud og især menneskelig arbejdskraft: udnyttelse af fossile brændstoffer, udvinding af cement og andre industrier der kaster tonsvis af CO 2 ud i atmosfæren og andet flydende og fast kulstofrigt affald i havet og jorden.
  • På den anden side frigiver dyr konstant CO 2, når de trækker vejret . Derudover genererer andre energiprocesser såsom gæring eller nedbrydning af organisk materiale CO 2 eller genererer andre kulstofrige gasser, såsom metan (CH4), der også går I atmosfæren.

Mere i: Kulstofcyklus

  1. Fosforcyklus

Fosforcyklus er essentiel for dannelse af DNA og RNA.

Fosforcyklus er den sidste og mest komplekse af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, da fosforet er et rigeligt element i jordskorpen, i mineralsk form, men det væsener i live kræver vi grundlæggende, skønt i moderate mængder. Fosforet er en del af vitale forbindelser såsom DNA og RNA, og dets cyklus kan sammenfattes som følger:

  • Fosforet kommer fra terrestriske mineraler, som på grund af erosion (sol, vind, vand) frigives og transporteres til forskellige økosystemer. Menneskelig minedrift kan også bidrage til denne fase, skønt ikke nødvendigvis på en positiv miljømæssig måde.
  • Fosforrige klipper leverer næringsstoffer til planter, som fikserer fosfor i deres væv og igen overfører det til andre former for dyreliv gennem tr-kæden FICA. Til gengæld returnerer dyrene overskydende fosfor til jorden gennem afføring og nedbrydning af deres kroppe, hvilket holder fosforet i en cyklus inden for cyklussen mellem levende ting.
  • Imidlertid når fosfor også havet, hvor algerne fikserer det og overfører det til dyrene, men i dette tilfælde aflejres elementet langsomt i havbunden, hvor forskellige sedimentære processer vil De vender tilbage til klipperne, der senere i en langsom og lang geologisk proces vil blive udsat for og igen vil give fosfor til bi Sfera.

Mere i: Fosforcyklus


Interessante Artikler

tryk

tryk

Vi forklarer, hvad presset er, og hvilke typer der findes. Derudover eksempler på denne fysiske størrelse og dens forhold til temperatur. Tryk repræsenterer måden at anvende en resulterende kraft på en linje. Hvad er presset? Det er kendt som et tryk a en skalær fysisk styrke repræsenteret af symbolet p , der udpeger en fremspring af kraft, der udøves vinkelret på en overfladeenhed ; med andre ord, det repræsenterer måden at anvende en resulterende kraft på en linje. Trykket re

Sameksistensregler

Sameksistensregler

Vi forklarer dig, hvad reglerne for sameksistens er og deres egenskaber. Derudover reglerne i klasseværelset, derhjemme og i samfundet. Reglerne for sameksistens afhænger af sted og kultur. Hvad er reglerne for sameksistens? Reglerne for sameksistens er retningslinjer for protokol, respekt og organisation, der styrer rum, tid, gods og trafik mellem mennesker De deler et bestemt sted og tid.

milits

milits

Vi forklarer, hvad militsen er, og hvilke typer milits der findes, alt efter hvad de gør. Derudover titlerne leveret af militsen. De, der udgør en milits, kaldes militiamen. Hvad er milits? Militsen er et koncept, der bruges til at udpege de grupper eller militære styrker, der kun er sammensat af borgere, der ikke har nogen forberedelse, og som ikke modtager en løn i bytte for denne opgave. Di

sårbarhed

sårbarhed

Vi forklarer, hvad sårbarhed er, og hvilke typer af sårbarheder, der findes. Derudover hvordan man modvirker sårbarheder. Det siges ofte, at sårbare mennesker er i fare. Hvad er sårbarhed? Sårbarhed er en egenskab, som nogen eller noget besidder for at blive skadet.Når en person eller et objekt er sårbart, betyder det, at de kan blive såret eller få en fysisk eller følelsesmæssig skade. Dette ord

globalisering

globalisering

Vi forklarer dig, hvad globalisering er, og hvad er kendetegnene for denne proces. Derudover er dens årsager, fordele og ulemper. De nye telekommunikationsteknologier øgede globaliseringen. Hvad er globalisering? Globalisering er en kompleks økonomisk, social, politisk, teknologisk og kulturel proces på planetarisk plan , der er kendetegnet ved en voksende forbindelse, kommunikation Det er indbyrdes afhængig mellem nationerne, der udgør verden, hvilket fører til en række ændringer og tendenser, der både har tendens til pluralitet og til en bestemt paradoksal homogenisering. Denne pr

Informationssystem

Informationssystem

Vi forklarer, hvad informationssystemer er, og hvordan de klassificeres. Elementer i et informationssystem og nogle eksempler. Alt IS består af en række indbyrdes forbundne og interaktive ressourcer. Hvad er et informationssystem? Når man taler om et informationssystem (SI), henviser det til et ordnet sæt mekanismer, der har som mål at administrere data og information , så de kan gendannes og behandles f Hurtigt og hurtigt. Hver