• Friday October 22,2021

Biogeokemiske cykler

Vi forklarer dig, hvad der er de biogeokemiske cyklusser eller stofcykler, og hvilke typer der findes. Kulstof-, fosfor- og nitrogencyklus.

Biogeokemiske cyklusser er kredsløb for forskydning af stof.
  1. Hvad er biogeokemiske cyklusser?

Det er kendt som biogeokemiske cyklusser eller kredsløb af stof til kredsløbene for udveksling af kemiske elementer mellem levende væsener og det omgivende miljø gennem en række transportprocesser, produktion og nedbrydning n. Dets navn kommer fra de græske præfikser bio, vida, og geo, tierra .

I de biogeokemiske cyklusser er der både forskellige former for liv (plante, dyr, mikroskopisk osv.) Såvel som uorganiske naturlige elementer (regn, vind osv.). De består af evigvarende forskydninger af stof fra det ene omfang til det andet, hvilket muliggør genanvendelse af de næringsstoffer, der er tilgængelige i biosfæren.

Ved næringsstoffer henviser vi til alle de elementer eller molekyler, hvis tilstedeværelse i et levende væsenes organisme er uundværlig for kontinuiteten i dets eksistens og reproduktionen af ​​dens arter. Det er normalt mellem 31 og 40 forskellige kemiske elementer, afhængigt af arten, og er nødvendigt i forskellige proportioner. Disse næringsstoffer kan være af to typer:

  • Makronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen i dens forskellige forbindelser udgør omkring 95% af massen af ​​alle levende organismer, såsom kulstof, ilt, brint, nitrogen, svovl, calcium osv.
  • Mikronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen af ​​levende væsener er uundværlig, men mindretal, nogle gange blot spor af dem, såsom jern, kobber, zink, klor, jod.

De biogeokemiske cyklusser varierer afhængigt af det involverede elements egenskaber og involverer derfor også forskellige livsformer.

  1. Typer af biogeokemiske cyklusser

Der er to typer biogeokemisk cyklus:

  • Hydrologisk. De, i hvilke vandcyklussen eller den hydrologiske cyklus griber ind, fungerer som et transportmiddel for elementerne fra et sted til et andet. Selve vandcyklussen kan naturligvis indgå i denne kategori.
  • Gasformig. De, hvor atmosfæren griber ind for at transportere de kemiske elementer i cyklussen, såsom nitrogencyklus.
  • Sedimentær . De, i hvilke transporten af ​​det kemiske element gives ved sedimentation, det vil sige ved dets langsomme ophobning og udveksling i jordskorpen, såsom kulstofcyklussen.
  1. Betydningen af ​​biogeokemiske cyklusser

Da vores planet er et lukket system, hvorfra stof ikke kommer ud (og til en vis grad ikke kommer ind i det heller), er det vigtigt, at vitale kemiske elementer genanvendes, ellers ville de blive udtømt og med dem muligheden for et bæredygtigt liv.

I den forstand er de biogeokemiske cyklusser de forskellige mekanismer, som naturen har til at cirkulere sagen om nogle levende væsener til andre, hvilket tillader, at en vis margin altid er tilgængelig.

Ingen af ​​de næringsstoffer, som et levende væsen kræver, vil være inde i det for evigt, og til sidst skal det returneres til miljøet, så de kan genbruges af andre.

  1. Kvælstofcyklus

Kvælstofcyklussen er central, fordi den danner mange biomolekyler.

En af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, hvor prokaryote mikroorganismer (bakterier) og planter fikserer kvælstof i deres kroppe, en af ​​de største gasser i atmosfæren. Det er vigtigt for forskellige dyrekropsforbindelser, herunder mennesker.

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Visse bakterier fikserer i deres krop det luftformige nitrogen (N 2 ) i atmosfæren og danner med sig organiske molekyler, der kan bruges af planter, såsom ammoniak (NH3) . ).
  • Planter drager fordel af disse nitrogenmolekyler og transmitterer dem gennem deres væv til urteagtige dyr, og disse gennem deres væv til kødædende dyr, og Disse til deres rovdyr langs trafikkæden.
  • Til sidst returnerer levende ting nitrogen til jorden, enten gennem urin (rig på ammoniak), eller når de dør og nedbrydes af bakterier, der fikserer de nitrogenrige molekyler frigiver nitrogen i atmosfæren igen i gasform.

Mere i: Kvælstofcyklus

  1. Kulstofcyklus

Kulstofcyklussen er den vigtigste, fordi alle organismer indeholder kulstof.

Kulstofcyklussen er den vigtigste og mest komplekse af biogeokemiske cyklusser, da al kendt levetid er sammensat uden undtagelse af forbindelser, der stammer fra dette element. Derudover involverer denne cyklus de vigtigste metabolske processer hos planter og dyr: fotosyntese og respiration .

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Atmosfæren er sammensat af en betydelig mængde kuldioxid (CO 2 ). Planterne og algene fanger det og omdanner det til sukkerarter (glukose) ved hjælp af fotosyntesen ved hjælp af solenergi til det. Således får de energi og kan vokse. Til gengæld frigiver de ilt (O 2 ) til atmosfæren.
  • Ud over at få ilt under deres vejrtrækningsprocesser får dyr adgang til kulstof fra plantevæv for igen at vokse og formere sig. Men både dyr og planter, når de dør, giver jorden kulstof i deres kroppe, som gennem sedimentære processer (især i havbunden, hvor kulstoffet også opløses i vandet ) omdanner den til forskellige fossiler og mineraler.
  • Kulstof i dens fossile eller mineraltilstand kan vare millioner af år under jordskorpen og gennemgå transformationer, der kaster materien lige så forskelligt som mineralsk kul, olie eller diamanter. Denne sag kommer igen på grund af erosion, udbrud og især menneskelig arbejdskraft: udnyttelse af fossile brændstoffer, udvinding af cement og andre industrier der kaster tonsvis af CO 2 ud i atmosfæren og andet flydende og fast kulstofrigt affald i havet og jorden.
  • På den anden side frigiver dyr konstant CO 2, når de trækker vejret . Derudover genererer andre energiprocesser såsom gæring eller nedbrydning af organisk materiale CO 2 eller genererer andre kulstofrige gasser, såsom metan (CH4), der også går I atmosfæren.

Mere i: Kulstofcyklus

  1. Fosforcyklus

Fosforcyklus er essentiel for dannelse af DNA og RNA.

Fosforcyklus er den sidste og mest komplekse af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, da fosforet er et rigeligt element i jordskorpen, i mineralsk form, men det væsener i live kræver vi grundlæggende, skønt i moderate mængder. Fosforet er en del af vitale forbindelser såsom DNA og RNA, og dets cyklus kan sammenfattes som følger:

  • Fosforet kommer fra terrestriske mineraler, som på grund af erosion (sol, vind, vand) frigives og transporteres til forskellige økosystemer. Menneskelig minedrift kan også bidrage til denne fase, skønt ikke nødvendigvis på en positiv miljømæssig måde.
  • Fosforrige klipper leverer næringsstoffer til planter, som fikserer fosfor i deres væv og igen overfører det til andre former for dyreliv gennem tr-kæden FICA. Til gengæld returnerer dyrene overskydende fosfor til jorden gennem afføring og nedbrydning af deres kroppe, hvilket holder fosforet i en cyklus inden for cyklussen mellem levende ting.
  • Imidlertid når fosfor også havet, hvor algerne fikserer det og overfører det til dyrene, men i dette tilfælde aflejres elementet langsomt i havbunden, hvor forskellige sedimentære processer vil De vender tilbage til klipperne, der senere i en langsom og lang geologisk proces vil blive udsat for og igen vil give fosfor til bi Sfera.

Mere i: Fosforcyklus


Interessante Artikler

teologi

teologi

Vi forklarer dig, hvad teologi er, og hvad er grenene til undersøgelse af denne videnskab. Derudover store teologer og teologiske dokumenter. Betydningen af ​​teologi kunne bredt henvise til studiet af Gud. Hvad er teologi? Teologi er studiet eller resonnementet af Gud . Det er en videnskab, der er ansvarlig for at studere det viden, der er relateret til det guddommelige, til Gud. Ord

Religiøs viden

Religiøs viden

Vi forklarer, hvad religiøs viden er, dens funktion, egenskaber og eksempler. Derudover er dets forhold til andre typer viden. Religiøs viden opstår som svar på spørgsmål om meningen med livet. Hvad er religiøs viden? Det forstås ved religiøs viden eller religiøs viden, der er baseret på et uprovokerbart trossystem. Det tjene

miljø

miljø

Vi forklarer, hvad miljøet er, og hvilke elementer der udgør det. Derudover oplysninger om miljøforurening. Miljøet består af biotiske og abiotiske faktorer. Hvad er miljøet? Miljøet er det rum, hvor levende væseners liv udvikler sig, og som tillader deres interaktion. Imidlertid er dette system ikke kun konform af levende væsener, men også af abiotiske elementer (uden liv) og af kunstige elementer. Når man

Evolution of Man

Evolution of Man

Vi forklarer jer, hvad menneskets udvikling er, og hvornår denne proces begyndte. Derudover de forskellige stadier af menneskelig evolution. Evolutionen begyndte for 5 til 7 millioner år siden på det afrikanske kontinent. Hvad er menneskets udvikling? Menneskelig evolution er navnet, der gives til den gradvise og historiske proces med biologisk forandring af de mest primitive forfædre ( Australopithecus ) sp . )

elsker

elsker

Vi forklarer hvad kærlighed er, og hvad er de forskellige typer kærlighed. Derudover hvorfor det er så vigtigt, og hvad denne følelse indebærer. Kærlighed er en forening, der ikke er materiel, men åndelig. Hvad er kærlighed? Kærlighed er den øverste følelse Kærlighed handler ikke kun om affinitet eller kemi mellem to mennesker, kærlighed er at føle respekt, forbindelse, frihed til at være sammen med en anden person . Kærlighed er

tålmodighed

tålmodighed

Vi forklarer dig, hvad tålmodighed er, og hvorfor det betragtes som en værdi. Derudover nogle sætninger om denne menneskelige kapacitet. Tålmodighed kan modstå irriterende, irriterende eller modgangssituationer. Hvad er tålmodighed? Det er kendt som 'tålmodighed' til den menneskelige evne til at modstå eller tolerere irriterende, irriterende eller modgangssituationer for at nå et ønsket mål eller gøre det på en ønsket måde. På denne måde