• Monday August 15,2022

Biogeokemiske cykler

Vi forklarer dig, hvad der er de biogeokemiske cyklusser eller stofcykler, og hvilke typer der findes. Kulstof-, fosfor- og nitrogencyklus.

Biogeokemiske cyklusser er kredsløb for forskydning af stof.
  1. Hvad er biogeokemiske cyklusser?

Det er kendt som biogeokemiske cyklusser eller kredsløb af stof til kredsløbene for udveksling af kemiske elementer mellem levende væsener og det omgivende miljø gennem en række transportprocesser, produktion og nedbrydning n. Dets navn kommer fra de græske præfikser bio, vida, og geo, tierra .

I de biogeokemiske cyklusser er der både forskellige former for liv (plante, dyr, mikroskopisk osv.) Såvel som uorganiske naturlige elementer (regn, vind osv.). De består af evigvarende forskydninger af stof fra det ene omfang til det andet, hvilket muliggør genanvendelse af de næringsstoffer, der er tilgængelige i biosfæren.

Ved næringsstoffer henviser vi til alle de elementer eller molekyler, hvis tilstedeværelse i et levende væsenes organisme er uundværlig for kontinuiteten i dets eksistens og reproduktionen af ​​dens arter. Det er normalt mellem 31 og 40 forskellige kemiske elementer, afhængigt af arten, og er nødvendigt i forskellige proportioner. Disse næringsstoffer kan være af to typer:

  • Makronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen i dens forskellige forbindelser udgør omkring 95% af massen af ​​alle levende organismer, såsom kulstof, ilt, brint, nitrogen, svovl, calcium osv.
  • Mikronæringsstoffer. Hvis tilstedeværelse i kroppen af ​​levende væsener er uundværlig, men mindretal, nogle gange blot spor af dem, såsom jern, kobber, zink, klor, jod.

De biogeokemiske cyklusser varierer afhængigt af det involverede elements egenskaber og involverer derfor også forskellige livsformer.

  1. Typer af biogeokemiske cyklusser

Der er to typer biogeokemisk cyklus:

  • Hydrologisk. De, i hvilke vandcyklussen eller den hydrologiske cyklus griber ind, fungerer som et transportmiddel for elementerne fra et sted til et andet. Selve vandcyklussen kan naturligvis indgå i denne kategori.
  • Gasformig. De, hvor atmosfæren griber ind for at transportere de kemiske elementer i cyklussen, såsom nitrogencyklus.
  • Sedimentær . De, i hvilke transporten af ​​det kemiske element gives ved sedimentation, det vil sige ved dets langsomme ophobning og udveksling i jordskorpen, såsom kulstofcyklussen.
  1. Betydningen af ​​biogeokemiske cyklusser

Da vores planet er et lukket system, hvorfra stof ikke kommer ud (og til en vis grad ikke kommer ind i det heller), er det vigtigt, at vitale kemiske elementer genanvendes, ellers ville de blive udtømt og med dem muligheden for et bæredygtigt liv.

I den forstand er de biogeokemiske cyklusser de forskellige mekanismer, som naturen har til at cirkulere sagen om nogle levende væsener til andre, hvilket tillader, at en vis margin altid er tilgængelig.

Ingen af ​​de næringsstoffer, som et levende væsen kræver, vil være inde i det for evigt, og til sidst skal det returneres til miljøet, så de kan genbruges af andre.

  1. Kvælstofcyklus

Kvælstofcyklussen er central, fordi den danner mange biomolekyler.

En af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, hvor prokaryote mikroorganismer (bakterier) og planter fikserer kvælstof i deres kroppe, en af ​​de største gasser i atmosfæren. Det er vigtigt for forskellige dyrekropsforbindelser, herunder mennesker.

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Visse bakterier fikserer i deres krop det luftformige nitrogen (N 2 ) i atmosfæren og danner med sig organiske molekyler, der kan bruges af planter, såsom ammoniak (NH3) . ).
  • Planter drager fordel af disse nitrogenmolekyler og transmitterer dem gennem deres væv til urteagtige dyr, og disse gennem deres væv til kødædende dyr, og Disse til deres rovdyr langs trafikkæden.
  • Til sidst returnerer levende ting nitrogen til jorden, enten gennem urin (rig på ammoniak), eller når de dør og nedbrydes af bakterier, der fikserer de nitrogenrige molekyler frigiver nitrogen i atmosfæren igen i gasform.

Mere i: Kvælstofcyklus

  1. Kulstofcyklus

Kulstofcyklussen er den vigtigste, fordi alle organismer indeholder kulstof.

Kulstofcyklussen er den vigtigste og mest komplekse af biogeokemiske cyklusser, da al kendt levetid er sammensat uden undtagelse af forbindelser, der stammer fra dette element. Derudover involverer denne cyklus de vigtigste metabolske processer hos planter og dyr: fotosyntese og respiration .

Cyklussen kan opsummeres som følger:

  • Atmosfæren er sammensat af en betydelig mængde kuldioxid (CO 2 ). Planterne og algene fanger det og omdanner det til sukkerarter (glukose) ved hjælp af fotosyntesen ved hjælp af solenergi til det. Således får de energi og kan vokse. Til gengæld frigiver de ilt (O 2 ) til atmosfæren.
  • Ud over at få ilt under deres vejrtrækningsprocesser får dyr adgang til kulstof fra plantevæv for igen at vokse og formere sig. Men både dyr og planter, når de dør, giver jorden kulstof i deres kroppe, som gennem sedimentære processer (især i havbunden, hvor kulstoffet også opløses i vandet ) omdanner den til forskellige fossiler og mineraler.
  • Kulstof i dens fossile eller mineraltilstand kan vare millioner af år under jordskorpen og gennemgå transformationer, der kaster materien lige så forskelligt som mineralsk kul, olie eller diamanter. Denne sag kommer igen på grund af erosion, udbrud og især menneskelig arbejdskraft: udnyttelse af fossile brændstoffer, udvinding af cement og andre industrier der kaster tonsvis af CO 2 ud i atmosfæren og andet flydende og fast kulstofrigt affald i havet og jorden.
  • På den anden side frigiver dyr konstant CO 2, når de trækker vejret . Derudover genererer andre energiprocesser såsom gæring eller nedbrydning af organisk materiale CO 2 eller genererer andre kulstofrige gasser, såsom metan (CH4), der også går I atmosfæren.

Mere i: Kulstofcyklus

  1. Fosforcyklus

Fosforcyklus er essentiel for dannelse af DNA og RNA.

Fosforcyklus er den sidste og mest komplekse af de vigtigste biogeokemiske cyklusser, da fosforet er et rigeligt element i jordskorpen, i mineralsk form, men det væsener i live kræver vi grundlæggende, skønt i moderate mængder. Fosforet er en del af vitale forbindelser såsom DNA og RNA, og dets cyklus kan sammenfattes som følger:

  • Fosforet kommer fra terrestriske mineraler, som på grund af erosion (sol, vind, vand) frigives og transporteres til forskellige økosystemer. Menneskelig minedrift kan også bidrage til denne fase, skønt ikke nødvendigvis på en positiv miljømæssig måde.
  • Fosforrige klipper leverer næringsstoffer til planter, som fikserer fosfor i deres væv og igen overfører det til andre former for dyreliv gennem tr-kæden FICA. Til gengæld returnerer dyrene overskydende fosfor til jorden gennem afføring og nedbrydning af deres kroppe, hvilket holder fosforet i en cyklus inden for cyklussen mellem levende ting.
  • Imidlertid når fosfor også havet, hvor algerne fikserer det og overfører det til dyrene, men i dette tilfælde aflejres elementet langsomt i havbunden, hvor forskellige sedimentære processer vil De vender tilbage til klipperne, der senere i en langsom og lang geologisk proces vil blive udsat for og igen vil give fosfor til bi Sfera.

Mere i: Fosforcyklus


Interessante Artikler

uddannelse

uddannelse

Vi forklarer dig, hvad der er dannelsen, og hvad er oprindelsen til dette udtryk. Derudover de forskellige formationer, der findes. Militær træning træner mænd fysisk og følelsesmæssigt. Hvad er træning? Udtrykket dannelse kommer fra det latinske "format" og henviser til form noget , til tingets udseende og ydre egenskaber. Der e

familie

familie

Vi forklarer, hvad en familie er, og hvilke typer familier der findes. Traditionelle, monoparental, samlet, homoparentalfamilier. Forholdet mellem slægtskab kan opstå på forskellige niveauer. Hvad er familien? Familien er en gruppe mennesker, der er forenet ved slægtning , det er den vigtigste organisation, som mennesket kan høre til. Den

Gesfera

Gesfera

Vi forklarer dig, hvad geosfæren er, og hvordan dens struktur er. Derudover, hvordan dette sæt lag er sammensat og dets betydning. Undersøgelsen af ​​geosfæren udføres gennem den eksperimentelle gennemgang af jordbunden. Queslagesfera? I naturvidenskab kaldes det sæt lag, der udgør den faste del af Jorden, '' sfære '' eller '' geosfære ''. Sammen med

Subjektiv lov

Subjektiv lov

Vi forklarer, hvad subjektiv lovgivning er, og hvordan den klassificeres. Derudover nogle eksempler og forskelle med den objektive ret. Subjektiv lovgivning er baseret på gensidig aftale. Hvad er den subjektive ret? Når vi taler om subjektiv lov, henviser vi til det sæt magter, friheder og juridiske fakulteter, som enkeltpersoner besidder . D

Fysiske videnskaber

Fysiske videnskaber

Vi forklarer, hvad de fysiske eller empiriske videnskaber er, deres grene og hvordan de klassificeres. Eksempler på forskellige fysiske videnskaber. De fysiske videnskaber tyr til logik og formelle processer som værktøj. Hvad er de fysiske videnskaber? De faktuelle eller faktuelle videnskaber eller også empiriske videnskaber er dem, hvis opgave er at opnå en reproduktion (mental eller kunstig) af naturens fænomener, som Det ønskes at studere for at forstå de kræfter og mekanismer, der er involveret i dem. Det er

bånd

bånd

Vi forklarer dig, hvad slips er, og hvorfor det betragtes som en værdi. Derudover nogle eksempler på denne kapacitet og hvad der er selvhøjhed. Empati er evnen til at forbinde følelsesmæssigt med andre. Hvad er empati? Når vi taler om émpat a, henviser vi til den menneskelige evne til at forbinde følelsesmæssigt med andre , være i stand til at opfatte, genkende, dele og forstå en persons lidelse, lykke eller følelser. Det vil si