• Monday May 23,2022

kromosomer

Vi forklarer dig, hvad kromosomerne er, og hvordan deres struktur er sammensat. Derudover er dens vigtigste funktioner og typer af kromosomer.

I kromosomer er det meste af den enkeltes genetiske information.
  1. Hvad er kromosomerne?

Kromosomer kaldes stærkt organiserede strukturer inde i de biologiske celler, sammensat af DNA og andre proteiner, og hvor det meste af geninformationen findes. Individets etik. De har en bestemt form for X, som er perfekt observerbar i stadierne af celledeling eller replikation (meiose eller mitose).

Hvert kromosom har en karakteristisk form og størrelse, og de findes i par, normalt i identiske tal for alle individer af samme art. Afhængig af mængden af ​​kromosomer, som de har (kromosomal belastning), kan cellerne være diploid (2n) eller haploide (1n). Kromosomaltallet for den humane art er 46 par.

Kromosomer blev opdaget i planteceller i slutningen af ​​det 19. århundrede af forskere Karl Wilhelm von Ngegel (Schweiz) og Edouard Van Benenden (Belgien), så uafhængig, og dens navn kommer netop fra tinkturer, der blev brugt til at observere dem (fra det græske: chroma, farve, y soma, body ).

Men indtil det tyvende århundrede blev kromosomernes rolle i arv og genetisk transmission ikke forstået: Mendels love og de første DNA-undersøgelser måtte forventes.

I cellerne fra eukaryote væsener (det vil sige forsynet med en cellekerne) består kromosomerne af kromatin, det stof, der udgør DNA, RNA og andre proteiner, nogle b Såkaldte histoner og andre ikke-histoner. Alt dette sammensætter nukleosomer og danner inaktive DNA-grupper, der udgør selve kromosomerne.

Se også: Mutation.

  1. Kromosomstruktur

Generene er placeret i hver af "arme" af en chromatid.

Kromosomerne har en dobbelt struktur, sammensat af to strukturer, der er parallelle med hinanden og forbundet af en centromere, kaldet kromatider. I hver af "arme" af en kromatid er generne placeret i samme position i forhold til deres modstykke (husk, at de er X-formet), i rum, der kaldes locus (plural loci ).

Da kromosomerne er sammensat af en centromere, der deler hver chromatid i to arme : en kort (arm p) og en lang (arm q), afhængigt af centromerens placering, kan man tale om:

  • Metacentriske kromosomer Centromeren er næsten midt i strukturen og danner arme med meget ens længde.
  • Submetacentriske kromosomer . Centromeren forskydes fra midten, men ikke for meget. Det danner unøjagtige og asymmetriske arme, der klart kan skelnes.
  • Akrocentriske kromosomer . Centromeren er i den ene ende og danner lange forskellige arme.

På den anden side har eukaryote kromosomer telomerer i deres ender: sammensat af regioner med ikke-kodende, meget gentagende DNA, der udfører funktionen ved at give strukturel stabilitet til hele kromosomet.

I prokaryotiske organismer (uden en cellekerne) har kromosomer på den anden side ikke telomerer, da de er cirkulære i form.

  1. Kromosomfunktion

Kromosomernes funktion kunne ikke være mere vigtig: De er ansvarlige for at overføre den genetiske information indeholdt i stamcelle-DNA'et til efterkommere, hvilket muliggør cellereplikation og for væksten af ​​organismer, udskiftning af gamle eller beskadigede celler, og oprettelse af reproduktionsceller (såvel som nye individer under seksuel reproduktion). Dette er biologiske strukturer, der bevarer det genetiske indhold og forhindrer (hvis muligt) at blive beskadiget eller mistet.

  1. Typer af kromosomer

Prokaryotiske kromosomer har en enkelt DNA-streng.

Som vi har set, er der forskellige kromosomer til eukaryote og prokaryote celler, der kan differentieres i form og funktion.

  • Prokaryotiske kromosomer . De har en enkelt DNA-streng og er placeret i nukleoiderne spredt i cytoplasmaet i cellerne.
  • Eukaryote kromosomer Betydeligt større har de en dobbelt streng lineær DNA (dobbelt helix).

Kromosomer fra eukaryote levende væsener kan imidlertid også skelnes efter deres specifikke funktion i sammensætningen af ​​individets samlede genom, noget der er ekstremt vigtigt, når et nyt individ af arten skabes gennem seksuel reproduktion :

  • Somatiske kromosomer Også kaldet autosimics, de giver individet deres ikke-seksuelle karakteristika, det vil sige dem, der definerer ham i resten af ​​de ikke-reproduktive aspekter.
  • Sexkromosomer Kendt som allosomer er det kromosomerne, der bestemmer individets seksuelle karakteristika og derfor kan differentieres efter det biologiske køn: hanner har et par 23 af kromosomer af XY-type, mens den type XX kvinder.

Interessante Artikler

efterspørgsel

efterspørgsel

Vi forklarer dig, hvad efterspørgslen er, og hvordan det har relation til tilbuddet. Hvilke antagelser bestemmer det. Hvad er en retssag. I økonomien studeres efterspørgsel sammen med udbuddet. Hvad er efterspørgslen? Begrebet efterspørgsel kommer fra den latinske efterspørgsel og er i første omgang defineret som en anmodning eller en anmodning . Imidl

Cellemembran

Cellemembran

Vi forklarer, hvad cellemembranen er, og nogle af dens egenskaber. Derudover er dens funktion og struktur for dette lag af lipider. Cellemembranen har en gennemsnitlig tykkelse på 7, 3 nm3. Hvad er cellemembranen? Det kaldes en cellemembran, en plasmamembran, en phylamalema, en cytoplasmisk membran, et dobbelt lag af lipider, der omgiver og afgrænser c Celler, der adskiller det indre fra det ydre og tillader den fysiske og kemiske balance mellem miljøet og cytoplasmaet i cellen. D

wifi

wifi

Vi forklarer, hvad Wifi er, og hvad denne teknologi er beregnet til. Derudover de typer Wifi, der findes, hvordan det fungerer, og hvad der er en repeater. WiFi giver mulighed for trådløs forbindelse mellem computer og elektroniske systemer. Hvad er Wifi? Inden for datalogi er det kendt som '' Wi-Fi '' (afledt af Wi-Fi-mærket) til en telekommunikationsteknologi, der tillader trådløs forbindelse mellem computersystemer og elektronik , såsom computere, videospilkonsoller, fjernsyn, mobiltelefoner, afspillere, pointer osv. Denn

fænotype

fænotype

Vi forklarer, hvad fænotypen er, og hvad er dens forskelle med genotypen. Derudover nogle eksempler på fænotype. Fænotypen bestemmes af den unikke genetiske konfiguration indeholdt i DNA'et. Hvad er fænotypen? I genetik er der tale om en fænotype, der henviser til de observerbare fysiske egenskaber ved en organisme , et produkt af udtrykket eller manifestationen af ​​den genetiske information indeholdt i genotypen i overensstemmelse med betingelserne i det bestemte miljø, hvor organismen lever. Eller sag

basketball

basketball

Vi forklarer, hvad basketball er, og den sportslige verdensomspændende popularitet. Derudover, hvad er spilpositionerne. Den samlede spilletid i basketball er generelt 60 minutter. Hvad er basketball? Basketball, basketball eller også kaldet basketball er en sport, der spilles som et hold, der kan spilles på forskellige overflader, uanset om de er dækket eller ej, og består af at score det største antal kurver eller så mange muligt i kampens varighed. Hvert

mål

mål

Vi forklarer, hvad et mål er, dets vigtigste egenskaber og de typer, der findes. Derudover er dens forskel med et objektiv og flere eksempler. Et mål er det, som vi håber at nå gennem en bestemt procedure. Hvad er et mål? Et '' mål '' eller '' ende '' er det forventede eller forestillede resultat af et system, en handling eller en bane , det vil sige, hvad vi håber at opnå eller opnå gennem en bestemt procedure. Organis