• Friday October 30,2020

Stater i sagen

Vi forklarer dig, hvad de er, og hvad er tilstande for aggregering af stof. Fast, flydende, gasformig og plasmatisk tilstand.

Fast stof har sine partikler meget tæt på hinanden.
  1. Hvad er sagen?

Materielle tilstande er de forskellige faser eller sammenhængende tilstande, hvori kendt stof kan findes, uanset om det er rene stoffer eller blandinger, afhængigt af typen og intensiteten af ​​de sammenføjningskræfter, der findes mellem dets partikler (atomer, molekyler, ioner osv.).

De almindeligt kendte stoftilstande er tre: det faste stof, væsken og gassen, skønt der også er mindre hyppige sådanne som plasmatiske og andre former, der ikke forekommer i vores miljø naturligt, ligesom ferminiske kondensater. Hver af disse tilstande har forskellige fysiske egenskaber, såsom volumen, fluiditet, modstand osv.

Se også: Vandtilstande

  1. Ændringer af materielle tilstande

Tilsvarende kan stof transformeres fra en tilstand til en anden ved at ændre temperatur- og trykbetingelserne, hvorpå det findes ; men de kemiske egenskaber for dets komponenter vil forblive de samme. For eksempel kan vi koge vand for at få det til at passere fra en væske til en gasformig tilstand, men den resulterende damp vil stadig være sammensat af brint og iltmolekyler.

Processerne med transformation af sagenes faser er normalt reversible, og de bedst kendte er følgende:

  • Fordampning eller fordampning . Ved at indføre kalorienergi (varme) omdannes en væske til en gas.
  • Kondenserende. Fjernelse af varmeenergi (kold) omdanner en gas til en væske.
  • Likvidation . Ved at udsætte en gas for meget høje tryk, bliver den en væske uden at variere temperaturen, ved hvilken den findes.
  • Solidificeringsprocesser. Ved at fjerne varme (kold) energi kan en væske blive et fast stof.
  • Fusionen. Ved at tilføje varmeenergi (varme) kan et fast stof smelte, indtil det bliver flydende.
  • Sublimation. Visse faste stoffer, når de modtager varmeenergi, bliver gas uden først at passere gennem den flydende tilstand.
  • Deposition. Visse gasser, ved at miste kalorienergi, bliver faste stoffer uden først at gå gennem den flydende tilstand.
  1. Solid tilstand

De faste stoffer har lav eller ingen fluiditet og kan ikke komprimeres.

Fast stof har sine partikler tæt sammen, forbundet med attraktive kræfter af stor størrelse. Derfor opfører de sig som et enkelt legeme, udstyret med stor samhørighed, konstant tæthed og form, modstand mod fragmentering og formhukommelse, det vil sige, de har tendens til at forblive lig med dem selv.

På samme tid har faste stoffer lav eller ingen fluiditet, kan ikke komprimeres, og når de brydes eller fragmenteres, opnås andre mindre faste stoffer fra dem.

Der er to typer faste stoffer i henhold til deres form:

  • Crystal. Deres partikler er arrangeret i celler i en geometrisk form, så de har normalt en regelmæssig form.
  • Amorf eller glasagtig . Deres partikler mødes ikke i en ordnet struktur, så deres form kan være uregelmæssig og varieret.

Eksempler på faste stoffer er: mineraler, metaller, sten, knogler, træ.

Følg i: Solid tilstand.

  1. Flydende tilstand

Væskernes partikler forbliver forenet af attraktive kræfter, men meget svagere og mindre ordnede end i tilfælde af faste stoffer. Derfor har væsker ikke en fast og stabil form, og de har heller ikke sådan kohæsion og modstand . Faktisk får væskerne formen af ​​beholderen, der indeholder dem, de har en stor fluiditet (de kan introduceres af små rum) og en overfladespænding, der får dem til at klæbe til genstande.

Væsker er dårligt komprimerbare og, med undtagelse af vand, trækkes normalt sammen i nærværelse af kulde.

Eksempler på væsker er: vand, kviksølv, blod.

Mere i: Flydende tilstand.

  1. Gasformig tilstand

I mange tilfælde er gasserne farveløse og / eller lugtfri.

I tilfælde af gasser er partiklerne i en spredningstilstand og forfordeling, så de næppe formår at holde sig sammen. Tiltrækningskraften mellem dem er så svag, at de er i en uryddig tilstand, som reagerer meget lidt på tyngdekraften og optager et meget større volumen end væsker og faste stoffer, for hvad en gas vil have tendens til at ekspandere, indtil den optager hele det rum, hvori den er indeholdt.

Gasserne har ingen fast form, ikke fast rumfang, og i mange tilfælde er de farveløse og / eller lugtfri. I sammenligning med andre faser af sagen er de ikke kemisk reaktive.

Eksempler på gasser er luft, kuldioxid, nitrogen, helium.

Mere i: Gasformig tilstand.

  1. Den plasmatiske tilstand

En særlig tilstand af aggregering kaldes plasma, der kan forstås som en ioniseret gas, det vil sige sammensat af atomer, hvortil elektroner er fjernet og derfor har en fast elektrisk ladning (anioner + og kationer -). Dette gør plasma til en fremragende sender af elektricitet og magnetisme.

Der er to typer plasmaer:

  • Kold plasma . De håndteres ved stuetemperatur, fordi kun elektroner oplades med energi.
  • Varmt plasma . Ioniserede atomer bliver meget varme og genererer lys og varme.

Eksempler på plasma er solen, elektroniske skærme eller indersiden af ​​lysstofrør.

Mere i: Plasmatisk tilstand.

Interessante Artikler

Afhængige og uafhængige variabler

Afhængige og uafhængige variabler

Vi forklarer, hvad de afhængige og uafhængige variabler er, og forholdet mellem dem. Derudover kvantitative og kvalitative variabler. Kropsvægt er normalt en fødevareafhængig variabel. Afhængige og uafhængige variabler Variabler er symboler, der repræsenterer en form for mængde eller en ubestemmelig faktor, det vil sige, den kan variere, som ikke er fast. Det er

Miljøbevægelse

Miljøbevægelse

Vi forklarer dig, hvad miljøbevægelsen er, og hvad den består af. Derudover hvornår og hvordan det opstod; dens egenskaber og mål. Miljøbevægelsen tilskynder til miljøundervisning. Hvad er miljøbevægelsen? Miljøbevægelsen, også kendt som den grønne bevægelse, miljøisme eller miljøbevægelse, er en social og politisk organisation af global karakter, hvis maksimale opgave er forsvaret af miljøet og fremme for dette miljøundervisning, pres og opsigelse af økologiske ikke-ansvarlige initiativer og bevaringspolitiske offentlige politikker. Den grønne bevægels

Fotografa

Fotografa

Vi forklarer dig, hvad fotografering er, hvordan det stammer fra, og hvad denne kunstneriske teknik er til. Derudover dens egenskaber og de typer, der findes. Fotografering består af at bruge lys, projicere det og fikse det i form af billeder. Hvad er fotografiet? Det kaldes en fotografisk teknik og teknik, der består af at tage billeder ved hjælp af lys , projicere det og fikse det i form af et billede. g

hede

hede

Vi forklarer, hvad varme er, og hvad er varmeenhederne. Deres forskelle med temperatur, varmetyper og eksempler. Ved termisk ledning transmitteres varme ved omrøring af molekylerne. Hvad er varme? Varme er en form for energi, der overføres spontant mellem forskellige områder af en krop eller fra et organ til et andet. I

tæthed

tæthed

Vi forklarer, hvad densitet er, og nogle egenskaber ved denne egenskab. Derudover findes andre typer densitet. Gasserne har en lavere densitet end væsker, og disse er lavere end faste stoffer. Hvad er densitet? Udtrykket densitet kommer fra området fysik og kemi, hvor det specifikt henviser til forholdet mellem massen af ​​et stof (eller et legeme) og dens volumen Det er derfor en iboende egenskab, da det ikke afhænger af den betragtede substansmængde. Densit

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Vi forklarer, hvad fossile brændstoffer er, hvordan de dannes og eksempler. Anvendelser, betydning og miljøpåvirkningen, de genererer. Fossilt brændstof er den vigtigste energikilde på verdensplan. Hvad er fossile brændstoffer? Fossile brændstoffer, såsom olie, kul og naturgas, er dem, der kommer fra den naturlige nedbrydning af organisk stof (planter, mikroorganismer, bakterier og alger), efter en transformationsproces, der kan vare mere end 600 millioner af år De kaldes ikke-vedvarende energier, fordi de er begrænsede naturressourcer, fordi de kræver en lang periode og specifikke betingelser